Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Piledamsvej 16, Kolding
1-familieejendom med 2 flotte lejligheder - 209 etagemeter - flyt ind og lej ud - bo billigt
Denne velholdte ejendom på hele 209 etagemeter fremstår i flot både udvendig og indvendig stand og giver køberen fleksible muligheder.
Ejendommen er i dag indrettet som en 1-familieejendom opdelt i to indbydende lejligheder, hvilket giver de kommende ejere en række spændende muligheder. Her kan man vælge at genetablere boligen til et samlet 1-familiehus – eller flytte ind i den ene lejlighed og udleje den anden, hvilket giver en attraktiv mulighed for en lavere boligudgift.
Der er taget hånd om de væsentlige vedligeholdelsesposter, herunder tagbelægning fra 2010, facaderenovering samt istandsatte og velholdte køkkener og badeværelser. Ejendommen fremstår generelt lys, indbydende og løbende moderniseret.
Stueetagen:
Man bydes velkommen i en pæn og præsentabel entré/opgang hvor man har et fælles opbevaringsrum. Stuelejligheden indeholder en entré med adgang til alrummet og kælderen, som er flot integreret i lejligheden. Der er toilet i forbindelse med alrummet. Lyst og flot køkken med plads til spisebordet. Derudover har man et soveværelse og en opholdsstue eller 2 værelser, hvis det skal fungere som en delelejlighed. I kælderen har man det store og fine badeværelse med bad, toilet og vaskeplads.
1. salen:
Entré med adgang til alrummet hvor man har et lyst og stort køkken med plads til spisebordet. Flot istandsat badeværelse samt 2 gode værelser. Opholdsstuen er indrettet i det udnyttede loftrum, og giver en super hyggelig kant til boligen.
Udover badeværelset byder kælderen på et disponibelt rum til opbevaring samt et godt istandsat disponibelt rum med flere anvendelsesmuligheder. Derudover har man også et bryggers med vaskeplads og opbevaringsmuligheder.
Udenfor venter en have i rolige og private omgivelser – et perfekt frirum til afslapning og udeliv.
-
Anders Oechsler
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE