Andet

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Elsdyrvej 4, Strandhuse

Familievenlig villa i Strandhuse - 4 værelser - alrum og opholdsstue i åben forbindelse

Villaen er beliggende i en rolig, lukket lomme på en rigtig fin og rummelig matrikel, hvor haven giver masser af plads til boldspil, leg og hyggelige stunder med familien.

De 134 m² er yderst veludnyttet og rummer hele 4 værelser samt et lyst og indbydende alrum i åben forbindelse med opholdsstuen – et naturligt samlingspunkt med plads til både hverdag og gæster.

Køkken-alrummet er lyst og pænt, og du har udsyn til villalommen samtidig med, at du kan følge med i livet i alrummet mens madlavningen står på.

Derudover er der direkte udgang til den hyggelige terrasse, hvor sommerdage kan nydes i fulde drag.

Værelsesafdelingen består af 3 gode værelser samt et badeværelse i lys og velholdt stand. Det fjerde værelse/kontor er placeret i forbindelse med alrummet og giver dermed en fleksibel planløsning, der nemt kan tilpasses familiens behov. Boligens hverdags entré ligger praktisk i forbindelse med bryggers, hvorfra der er adgang til køkkenet. Du har ligeledes en entré placeret i området ved værelsesafdelingen.

Matriklen er stor og regulær med en dobbelt carport og integreret skur. Haven er ligeledes nem at indrette og byder på en flot baggrund af høje træer og buske, der skaber privatliv og en naturlig ramme om huset.

Strandhuse er et attraktivt og veletableret område i Kolding, hvor familielivet trives. Den populære Lyshøjskole ligger i kort gåafstand, og området byder på et bredt udbud af sport og fritidsaktiviteter ved Lyshøjhallerne. Samtidig er du tæt på både skov og fjord, hvilket giver gode muligheder for naturoplevelser lige uden for døren.

Her er det let at se børnene vokse op i et sikkert og aktivt nærmiljø, mens de voksne kan glæde sig over et hus og en have, der fungerer i det daglige – og giver mulighed for at skabe mange gode minder sammen.

Forbrug - opvarmning og forbrug:
2024 1650** kWh 2396 kWh 1500 kWh 5546 kWh
2025 1866 kWh 2136 kWh 1500 kWh 5502 kWh
*Estimeret forbrug med god varme i badeværelset
**estimeret, mangler tal for januar og delvist februar, 2025 tal brugt i stedet for.

Elsdyrvej 4, Strandhuse

LIGNENDE BOLIGER