Utzonsgade 22, 6000 Kolding - Billed

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Utzonsgade 22, Kolding

Nyhed

Renoveret med respekt for historien – smuk murermestervilla med sjæl midt i Kolding

Helt tæt på Kolding centrum finder I denne charmerende murermestervilla fra 1912, hvor den klassiske arkitektur er bevaret, mens boligen er gennemgribende renoveret med stor respekt for husets oprindelige udtryk. Resultatet er et hjem, hvor historisk charme, moderne komfort og høj kvalitet går op i en højere enhed.

Allerede ved ankomsten fornemmes husets særlige karakter. Den lyse facade, de smukke dannebrogsvinduer og den karakteristiske karnap skaber et indbydende førstehåndsindtryk. Indenfor fortsætter oplevelsen med smukke plankegulve, flotte bygningsdetaljer og en lys, harmonisk indretning, hvor materialevalg og farver er nøje udvalgt med respekt for husets oprindelige sjæl.

Stueplan er hjemmets naturlige samlingspunkt. Her ligger et stilrent Kvik-køkken i åben forbindelse med de to stuer en suite, hvor den tidligere havestue er integreret som en del af opholdsmiljøet. Det giver et fantastisk lysindfald, en skøn rumfornemmelse og direkte kontakt til haven gennem de store vinduespartier. Karnappen tilfører ekstra charme, mens brændeovnen skaber en hyggelig atmosfære.

På førstesalen finder I to gode værelser med synlige hanebånd og de oprindelige kassettelofter samt et pænt badeværelse med bruseniche. Den anvendelige kælder rummer bryggers, endnu et badeværelse og flere disponible rum, som giver masser af muligheder til hobby, hjemmekontor eller teenageafdeling.

Haven er en grøn oase med flere hyggelige terrassemiljøer, varieret beplantning og en privat atmosfære, hvor der næsten altid kan findes både sol og læ. Samtidig bor I fredeligt og tilbagetrukket med kort afstand til Kolding centrum, Slotssøen, butikker, caféer, skoler, daginstitutioner og stationen.

  • Genvex

  • Efterisoleret

  • Gulvvarme i kælder

  • Nyere elinstallation

  • De fleste rør samt fjernvarme unit udskiftet

Utzonsgade 22, Kolding

Nyhed

LIGNENDE BOLIGER