Ejendommen

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Nr. Bjertvej 85, Nr Bjert

Nyhed

Et af områdets mest prisvenlige huse – 136 m² i Lyshøj Skoledistrikt

Drømmer du om eget hus og ønsker at komme ind på boligmarkedet til en pris, hvor der fortsat er plads i økonomien? Så er Nr. Bjertvej 85 værd at se nærmere på. Her får du en villa på 136 m² og en bolig, der allerede byder på flere gode løsninger, men hvor der også er mulighed for løbende at sætte sit eget præg.

Prisen er en væsentlig del af historien. Boligen udbydes som den billigste villa inden for byskiltet i denne del af byen og samtidig det billigste hus i Lyshøj Skoledistrikt. Det gør den interessant for eksempelvis førstegangskøberen og gerne selv vil forbedre boligen over tid.

På Nr. Bjertvej bor man centralt i og du får kort afstand til de mange tilbud, der gør området populært blandt især børnefamilier. Her er skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter inden for overskuelig afstand, ligesom Kolding centrum og motorvejsnettet hurtigt kan nås.

Indenfor fremstår boligen i en blanding af nyere løsninger og ældre elementer. Det lyse køkken er moderniseret med hvide, grebsfrie fronter og træbordplade og ligger i forbindelse med spiseafdelingen. Her giver de mange vinduer et godt lysindfald og skaber en behagelig ramme omkring familiens hverdag.
Planløsningen giver gode muligheder for at indrette sig efter forskellige behov. I stueplan finder du foruden køkken og spiseplads også opholdsrum, værelse, entré, bryggers og badeværelse.

På førstesalen fortsætter boligen med yderligere 3 værelser. Dermed får man en bolig med en størrelse og indretning, som kan fungere for både parret og familien, og hvor hjemmekontor eller ekstra værelser også kan tænkes ind.

Udenfor får du en overskuelig grund med have bag huset. Her er plads til både terrasse, leg og almindeligt udeliv, uden at haven bliver en stor vedligeholdelsesopgave.
Til ejendommen hører desuden carport med udhus.

Nr. Bjertvej 85 er ikke boligen til dig, der søger et gennemrenoveret hus, hvor alt er nyt. Til gengæld får du mange boligkvadratmeter, en attraktiv placering i Lyshøj Skoledistrikt og muligheden for at komme ind i et populært område til en pris, hvor der også kan være plads til at forbedre boligen i dit eget tempo.

Nr. Bjertvej 85, Nr Bjert

Nyhed

LIGNENDE BOLIGER