Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Christiansøvej 7, Kolding
Flot moderniseret étplansvilla med forældre- og børneafdeling - 4 gode værelser - alrum
På Christiansøvej 7 får I en fuldmuret villa, hvor den klassiske og familievenlige planløsning er kombineret med en omfattende modernisering, som har givet boligen et lyst, moderne og indbydende udtryk. Huset er fra 1986 og rummer 145 veldisponerede boligkvadratmeter på en 626 m² stor grund.
Boligen gennemgik en større istandsættelse i 2010, hvor der for alvor blev taget fat på huset. Elinstallationerne blev udskiftet, der blev etableret gulvvarme i størstedelen af boligen, og huset blev opdateret med gipslofter og flotte, lyse overflader. Hertil kommer det flotte badeværelse, som blev istandsat i 2015. Samlet står boligen derfor med et langt mere nutidigt udtryk.
Indretningen er særdeles familievenlig med køkken og alrum som boligens naturlige samlingspunkt. I forbindelse med køkkenet har man et praktisk viktualierum. Alrummet rummer god plads til både madlavning og spisebord. mens den separate opholdsstue byder på et dejligt lysindfald og direkte udgang til terrasse og have. Dertil kommer fire gode værelser (alle med dobbelt vinduer) og to flotte badeværelser der er fordelt over en forældre- og børneafdeling. I forbindelse med entréen har du desuden et praktisk bryggers.
De fire værelser giver samtidig masser af fleksibilitet i hverdagen. Her er plads til den større børnefamilie, men også gode muligheder for at indrette hjemmekontor, gæsteværelse eller hobbyrum. De to badeværelser er ligeledes en kvalitet, der gør en mærkbar forskel i en travl familiehverdag.
Hele boligen fremstår lys, velholdt og med en behagelig sammenhæng fra rum til rum. De ensartede overflader, gipslofterne og gulvvarmen i størstedelen af huset er med til at understrege den gode helhed, mens de mange vinduespartier sørger for et naturligt lysindfald.
Også udenfor er rammerne rigtig gode. Fra både alrum og opholdsstue er der en naturlig forbindelse til terrassen og haven, så udelivet bliver en integreret del af boligen i sommerhalvåret. Haven er overskuelig og hyggeligt omkranset af etableret beplantning med god plads til både leg og afslapning. Hertil kommer carport på 34 m².
Beliggenheden er endnu et stort plus. Christiansøvej ligger i et roligt og etableret villakvarter i Kolding, hvor man får fredelige omgivelser og samtidig nem adgang til hverdagens fornødenheder. Der er gåafstand til Marielundskoven samt skole og fritidsaktiviteter. Derudover har man gode forbindelser til Kolding centrum, og området byder på fine muligheder for gå- og motionsture.
En rigtig velindrettet og flot moderniseret villa, hvor der gennem årene er investeret i boligen, og hvor næste familie får nogle særdeles gode rammer om hverdagen.
-
Anders Oechsler
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE